Medicinske Konsekvenser af Drengeomskaering

Sundhed/medicin

Et lille indgreb uden betydende bivirkninger”. Sådan beskrives rituel omskæring i daglig tale også blandt flere læger. Udfordrer man ligegyldigheden lidt, bliver man mødt med henvisning til folks religiøse rettigheder og omskæringens påståede fordele – sommetider sågar med beskyldninger om racisme og intolerance. Diskussionen er ikke let at tage; men lad os trods alt prøve at skabe et overblik over det, man rent faktisk ved om fordele og ulemper ved forebyggende omskæring, for det er vel sådan, man ud fra en lægelig synsvinkel må betragte et kirurgisk indgreb, når der ikke foreligger en behandlingskrævende sygdom.
I det følgende vil vi forholde os til de forskellige påståede fordele, ulemper og bivirkninger ved omskæring af drengebørn.

Hvem foretager omskæring og hvor? Regler og tradition i DK

De jødiske drengebørn omskæres 8. levedag, og dette tidspunkt fraviges kun, hvis barnet ikke kan tåle indgrebet på grund af sygdom eller for tidlig fødsel. Selve omskæringen foretages af rabbineren, der ikke er lægeligt uddannet, men kan foretage indgrebet efter samme lov som tillader en sygeplejerske at skifte af sår på en læges ansvar. Barnets penis smøres med overfladebedøvende salve, men der gives ikke anden form for bedøvelse, og indgrebet foretages oftest i barnets eget hjem. Der foretages ca. 30 af disse indgreb i Danmark om året.

De muslimske drengebørn omskæres inden puberteten. Enkelte amter har rituel omskæring som sygehusydelse, men dette antal er for nedadgående. I nogle amter er der aftale med enkelte privatpraktiserende kirurger om de rituelle omskæringer, og endelig foretages indgrebet i ukendt omfang af ikke-specialister. Der er i den danske lovgivning ingen formelle krav til, at den der udfører omskæring på børn skal være uddannet kirurg. Der er ikke officielt overblik over antallet af indgreb, bedøvelsesform eller komplikationer.

I Danmark er der ikke nogen omskæringstradition udenfor disse religiøse grupper, og sådan forholder det sig generelt i Europa i modsætning til i USA.

I USA er til gengæld ca. 60 % af den mandlige befolkning omskåret, et fald i hyppighed fra ca. 90 % siden 1970’erne. Baggrunden for den høje omskæringsfrekvens i USA er ikke religiøs, men bunder i en tradition, der blev grundlagt i midten af 1800-tallet med omskæring som et forebyggende og hygiejnisk tiltag. Hovedargumentet for at lade drengebørn omskære var dengang, at det skulle forebyggede onani, der blev anset for en uhyre skadelig last, da man mente, at det kunne lede til både epilepsi, åndsvaghed og sindssyge. At den påstand blev taget alvorlig af datidens forældre, ses tydeligt af den stadigt stigende omskæringsrate fra ca. 1860 og fremefter. I 1971 kom foreningen af amerikanske børnelæger for første gang med en udtalelse, der fastslog, at der ikke er nogle gode lægelige argumenter for at omskære drengebørn, og først da begyndte omskæringsfrekvensen atter at falde.
I slutningen af 1990’erne fremkom en række artikler om, at omskæring skulle virke forebyggende mod AIDS, og i forbindelse med det fik omskæring atter en mindre opblomstring. Der er stor forskel på omskæringsfrekvensen fra øst- til vestkyst i USA, og en lige så stor forskel i mellem forskellige etniske grupper i befolkningen. Således er omskæring langt hyppigere hos højtuddannede hvide, end det er blandt USA’s sorte befolkning.

Omskæring minsker spæde drengebørns risiko for blære- og nyrebækkenbetændelse: I 1986 fremkom en artikel fra USA, der viste, at drengebørn, der ikke omskæres, har 10 gange øget risiko for betændelse i urinvejene i forhold til de drenge, der bliver omskåret umiddelbart efter fødslen. Artiklen byggede på en simpel sammentælling, og senere artikler af samme forfatter om emnet afslørede, at årsagen til, at nogle af drengebørnene ikke blev omskåret i 32 % af tilfældene var, at de ikke tålte det på grund af for tidlig fødsel eller andre medicinske risikofaktorer. Når man er født for tidligt eller på anden måde ikke er et almindeligt raskt spædbarn, er ens risiko for betændelsestilstande større. Om det er forklaringen på forskellen i risiko for betændelse i urinvejene mellem de omskårne og ikke omskårne drenge, kan man ikke udlede af tallene.